Ordblinde børn har krav på at lære at læse i folkeskolen |
|  |
Fredag den 12. februar 2010 blev der truffet en afgørelse i Højesteret, der gav Viborg Kommune medhold i, at de ikke var ansvarlige for, at en ordblind dreng ikke havde lært at læse i folkeskolen.
Forældrene havde søgt om erstatning svarende til 2 års forældrebetaling på en ordblindeefterskole.
Vi er rigtig mange forældre, der kæmper en kamp for, at vores børn får den undervisning, de har krav på iht. Folkeskolelovens § 20 stk. 1 og 2. Det er ikke altid de økonomiske resurser, der mangler, men snarere lærernes kompetencer til at kunne lære læsesvage elever at få det reelle udbytte af undervisningen. Det er et enormt handicap ikke at kunne læse, hvis undervisningen foregår på traditionel vis via fagbøger.
At kommunerne kan gå fri, fordi de har stillet en eller anden specialundervisning til rådighed uden at eleven har profiteret af denne, er dybt modstridende til folkeskolens formål.
Folkeskolens centrale opgave er at give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse. Hvordan skal en elev lige gå ud og få en videre uddannelse, når denne ikke engang kan læse i 8. kl. – eller har fundet kompenserende IT-værktøjer, der kan understøtte læringen?
Hvis kommunen ikke selv har et tilbud, der kan tilgodese en læsesvag elev, hvorfor skal denne så ikke forpligtes til at sende eleven videre på en ordblindeefterskole?
Mange kommuner vil naturligvis argumentere for, at de har et tilbud til læsesvage elever ved at tilbyde dem optagelse i specialklasser, men det tilbud er altså ikke godt nok. Undervisningen bør være målrettet den enkelte elevs behov.
Jeg er selv mor til en pige, der i dag går i 9. kl. på en ordblindeefterskole, hvor hun langt om længe modtager en undervisning, hun kan profitere af. Hun fik først stillet diagnosen i slutningen af 8. klasse. Vi havde som forældre til flere skole-hjem-samtaler bedt om diverse hjælpemidler, så hun kunne blive mere selvhjulpen, men da man fastholdt, at hun ikke var ordblind, blev dette aldrig ført ud i livet. Det er en sej kamp, man skal kæmpe, for at ens barn får den undervisning, det har behov for - og det burde ikke være nødvendig. Det er barnet, der bliver offeret, og hvis man som forældre ikke har de resurser, der skal til for at kæmpe for sit barn, bliver det altså ladt i stikken og kan få det rigtig svært, når det er færdig med sin skolegang.
Taget i betragtning hvilke pædagogiske hjælpemidler, der skal til for at få et barn til igen at åbne en bog og læse højt og tilegne sig viden, er det rystende, hvor lidt der egentlig skal til, at dette ikke kan/bør ske i folkeskoleregi. Det kan og må ikke være de økonomiske resurser alene, der afgør dette.
Vi har søgt om tilskud til hendes efterskoleophold, idet der ikke har været et tilbud i egen kommune, som vi mente hun profiterede af. Inden hun kom på efterskole (8. kl.) læste hun på 4. kl. niveau. Vi har fået afslag på vores ansøgning begrundet i, at hun var blevet tilbudt en specialklasse og havde fået støttetimer igennem årene. Vi har nu valgt at anke afgørelsen i Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, så må vi se, hvad dette medfører.
Det er på tide, at kommunalbestyrelsen genfinder deres ansvar for, at alle børn i kommunerne sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen iht. Folkeskolelovens formålsparagraf 2 og fremskaffer et relevant undervisningstilbud, som også kan tilgodese børn med behov for en anderledes undervisning.
De kommuner, der allerede har påtaget sig dette ansvar, kunne fristes til at tænke kreativt, når der atter skal findes besparelser til den hårdt trængte økonomi – til stor skade for vores fælles fremtid: Børnene.
|
test: 3600-
|