Hvem er vi? |
|  |
Hvad er Forældrerådgivningen?
Forældrerådgivningen er en uvildig rådgivning, som har til formål at give råd og vejledning til forældre, der oplever, at deres børn har problemer i skolen, og til alle parter omkring skolen. Den daglige ledelse varetages af en projektleder i samspil med en styre- og følgegruppe.
Hvem er vi?
Rådgivningen består af en projektleder fra Skole og Samfund, Solveig Gaarsmand, og en række frivillige rådgivere. Vi har stor erfaring i rådgivning på skoleområdet, vi kender loven og det politiske system, og vi er uddannet i konfliktløsning og mægling.
Hvem kan vi hjælpe?
Alle – forældre, personer i barnets netværk, medarbejdere i forvaltninger og skoler og politikere – har ret til at kontakte Forældrerådgivningen for at få råd og vejledning, når der opstår problemer om et barns skolegang.
Hvad kan vi hjælpe med?
I princippet alt – den eneste betingelse er, at det drejer sig om et barns skolegang.
Rådgivning af forældre
Vi kan give dig råd
- når du er usikker på om dit barn skal starte i skole
- hvis dit barn bliver mobbet i skolen
- hvis dit barn ikke får den nødvendige hjælp til at lære at læse
- hvis du vil klage over en aktuel sag
- hvis dit barn er blevet indberettet
- hvis dit barn har været udsat for magtanvendelse
- hvis du er i tvivl om dit barns faglige niveau
- hvis du skal finde juridiske holdepunkter i en sag
Hjælp til klageskrivelser
Når det ikke lykkes at få et samarbejde til at fungere, kan det i særlige tilfælde være nødvendigt at sende klageskrivelser. Vi kan tilbyde at hjælpe med udformningen af skriftlige henvendelser til relevante klageinstanser.
Rådgivning over for skolens parter
Hvis der er problemer med
- samarbejde generelt
- samtale om specialundervisning
- samtaler om adfærd og sanktioner
- det faglige indhold af undervisningen
Deltagelse i møder
Vi kan deltage som bisidder og coach i møder mellem forældre og skole eller forvaltning, hvis en af parterne ønsker det.
Hvordan kan du komme i kontakt med os?
Ring til 7025 2-4-6-8 mellem 10 og 14 på hverdage
|