Forside
Kontakt
Hvem er vi?
Nyheder
Hvad kan Forældrerådgivningen?
Hvad kan du selv gøre?
Brevkasse
Hvem bruger Forældrerådgivningen?
Kurser
Love og regler
Klagemuligheder
Diagnoser
Dokumentudkast - skabeloner
Links
Litteratur
Publikationer
Rapporter
Årsrapport
Good practice
 

Hvad kan du selv gøre? 

Print

Generelt

Hvis der opstår problemer eller tvivlspørgsmål om dit barns skolegang, har du forskellige muligheder for at reagere. Her beskrives mlighederne for nogle af de hyppigst opståede problemer. Hvis du ikke finder denne hjælp tilstrækkelig, er du velkommen til at kontakte Forældrerådgivningen på 7025 2-4-6-8 eller foraeldre@foraeldre.org .  

Kommandovejen

Når der opstår problemer mellem forældre og skole, gælder der en "gylden regel" om kommunikationen, som populært kaldes "kommandovejen". Probelemet drøftes først med den lærer, der er involveet, denæst går forældrene til klasselæreren. Hvis det ikke løser problemet, må forældrene gå videre til skolelederen. I sidste instans kan forældrene kontakte skolebestyrelsen for at bede dem se på sagen og drøfte den med skolelederen.

Usikkerhed om undervisningens kvalitet

Du kan selv undersøge, hvad dit barn forventes at kunne ved at gå ind på Undervisningsministeriets hjemmeside (se Links). I Folkeskoleloven står der en del om, hvad og hvordan børn skal lære. Hvis du vil have mere detaljerede informationer, kan du søge på del- og slutmål for de enkelte fag. På www.skole-samfund.dk under menupunktet Hvordan kan vores børn lære mere i skolen kan du downloade materiale til forældre om, hvordan de kan støtte deres barns læring i forskellige fag og klassetrin. Endelig kan du undersøge, om din egen skole har evalueret undervisningens kvalitet ved at gå på skolens hjemmeside eller kontakte klasselærer eller skoleleder. Til skole-hjem samtalen kan du bede om at få at vide, hvilke test der er foretaget i forhold til dit barn og hvilke resultater, testene har vist, samt hvad lærerne foretager sig i forhold til testene, og hvad du selv som forælder kan gøre for at støtte dit barns læring. Fra 1. august 2006 skal der foreligge handleplan for den enkelte elev (se under Love og regler).

Samarbejdsproblemer

Benyt først kommandovejen. Nogle gange kan det gavne at kontakte forældreådet i din klasse, men du skal huske, at forældrerådet ikke har en lovmæssig ret eller pligt til at gå ind i en sag. Hvis du ikke føler, at du bliver hørt på skolen, kan det blive nødvendigt at klage til Byrådet. Du kan finde hjælp til at formulere en klage under menupunktet Klagemuligheder.

Trivselsproblemer

Et barn kan mistrives i skolen af forskelllige årsager. I nogle tilfælde kan det skyldes, at det er udsat for mobning fra andre elever, i andre tilfælde kan et barn føle sig forfulgt af en medarbejder.

Mobning udøvet af et eller flere andre børn

Følg kommandvejen. Du kan også besøge skolens hjemmeside for at læse, hvad skolens trivselspolitik er. Du kan besøge www.dcum.dk (Center for Undervisningsmiljø) for at få ideer til, hvad der kan gøres og  for at forstå dit barns situation. Hvis det ikke er muligt at få skolens medarbejdere i tale, kan det være nødvendigt at flytte dit barn til en anden klasse eller en anden skole. Selv om mange forældre finder det dybt uretfærdigt, at det mobbede barn skal flytte, mens mobberen kan blive, må man opveje den skade, mobningen forårsager på barnet, mod den tryghed, barnet kan få ved at komme til et nyt sted og starte på en frisk. Du skal også være opmærksom på, at dit barn kan have behov for psykologhjælp, hvis det har været udsat for massiv mobning. Du kan kontakte din kommunes PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) direkte uden henvisning fra skolen for at drøfte dit barns problem med en PPR medarbejder.

Hvis et barn føler sig forfulgt af en lærer

Følg kommandovejen. Ellers gælder det samme som når et barn bliver mobbet af andre børn, at du bør overveje psykologhjælp til dit barn. Hvis skolen ikke er lydhør over for din henvendelse, kan du klage til kommunalbestyrelsen. Det vil være en god idé at få dit barn til at beskrive eksempler på, hvad det er, den pågældende lærer siger eller gør, som får barnet til at føle sig forfulgt. Barnets beskrivelse kan vedlægges som bilag til en klage.

Uenighed om specialundervisningen

Brug først kommandovejen. Der kan enten være tale om, at forældre er uenige med skolen i, at barnet har særlige behov, eller det modsatte, at forældrene mener, at skolens tilbud til at dække barnets særlige behov er mangelfuldt.

Hvis forældrene ikke er enie med skolens vurdering af et barns særlige behov , kan de klage til kommunabestyrelsen, når der er tale om almindelig specialundervisning, og til Klagenævnet under Undervisningsministeriet, når der er tale om vidtgående behov. Se under menupunktet Klage.

Hvis skolen har indgivet underretning

Det er vigtigt, at du som forælder reagerer skriftligt på underretningen, og at du overholder tidsfristen for tilbagemelding. Hvis der er punkter i underretningen, du er uenig i, bør du punkt for punkt beskrive dette og begrunde, hvorfor du er uenig. Hvis du ikke svarer på underretningen, ser det ud som om du er enig i underretningen. 

Når skolen har sendt en underretning om en elev til de sociale myndigheder, undersøger sagsbehandleren, om der er grundlag for at foretage en § 38 undersøgelse. Hvis det anses for nødvendigt, indebærer det, at en medarbejder fra socialforvaltningen aflægger familien besøg for at vurdere, om der skal sættes tiltag iværk for at imødegå de bekymringer, der er givet udtryk for i underretningen.

 

 

 

 

Nyheder
14/6-2010
Forældrerådgivning i Høje Taastrup
 
18/5-2010
Forældrerådgivning i Odense kommune
 
17/4-2010
Nytteløse skole - børn af stærke forældre skal nok
 
26/2-2010
Ordblinde børn har krav på at lære at læse i folke
 
Nyhedsbrev
Få tilsendt vores nyhedsbrev

 
test: 3600-