Love og regler |
|  |
Love og regler
Vigtige love på området er folkeskoleloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven, persondataloven, serviceloven og lovgivning i tilslutning hertil.
I folkeskoleloven kan du læse, hvad og hvordan et barn skal lære, og hvordan skolens styrelse er fordelt mellem skoleleder og skolebestyrelse. Du kan også læse, hvad et barn med særlige behov har ret til.
I forvaltningsloven og offentlighedsloven kan du se, hvordan skolen administreres, hvad der menes med tavshedspligt og underretningspligt, og hvordan man klager over beslutninger, man ikke er enig i.
I persondataloven eller rettere ”Lov om behandling af personoplysninger” kan du finde reglerne for, hvordan man beskytter oplysninger, som er indeholdt i offentlige registre, fx i skolens elevregister.
I serviceloven er indeholdt regler om, hvordan man kan give støtte til forebyggelse af sociale problemer, tilbyde serviceydelser med et forebyggende sigte og tilgodese fysisk eller psykisk handicappedes behov. Af særlig interesse er her lovens afsnit 2 om børn og unge samt § 108 om magtanvendelse i relation til denne gruppe.
Indeks:
Folkeskoleloven
Friskoleloven
Forvaltningsloven og offentlighedsloven
Persondataloven
Straffeloven
Serviceloven
Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Lov om undervisningsmiljø
Særlige områder
Hvad skal mit barn lære?
Hvor mange timer skal mit barn have i skolen?
Elevplaner og evaluering
Mit barn skal have karakterer
Obligatoriske nationale test
Folkeskolens afsluttende prøver
Fremme af god ro og orden
Specialpædagogisk bistand
Valg af uddannelse og erhverv
Hvornår kan mit barn få fri fra skole?
Transport til og fra skole
Prøveaflæggelse i en privatskole
Må skolen videregive oplysninger om mit barn?
Hvornår har man underretningspligt?
Hvad nu, hvis jeg vil klage?
Hvordan får jeg aktindsigt?
Hvordan får jeg en bisidder med?
Hvordan får jeg noget at vide om mit barns skolegang?
Hvilke regler er der for magtanvendelse?
Børnekonventionen og menneskerettighederne
Folkeskoleloven
Folkeskoleloven behandler følgende områder:
Kapitel 1: Folkeskolens formål (§§ 1-2)
Kapitel 2: Folkeskolens struktur og indhold (§§ 3-19)
Kapitel 3: Skolevæsenets ordning (§§ 20-27)
Kapitel 4: Lærerne (§§ 28-31)
Kapitel 5: Undervisningspligt, indskrivning og optagelse i folkeskolen (§§ 32-39)
Kapitel 6: Styrelsen af kommunens skolevæsen (§§ 40-46a)
Kapitel 7 og 7a: Styrelsen af regionens undervisningstilbud (§§ 47-48a)
Kapitel 8: Udgifterne til folkeskolen (§§ 49-50)
Kapitel 9: Klage (§§(51-51a)
Kapitel 10: Andre bestemmelser (§§ 52-56)
Kapitel 11: Evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen (§§ 57-57c)
Forældrenes (med)ansvar for og indflydelsesmuligheder på barnets skolegang er bl.a. berørt i
§ 1, stk. 1 om forældrenes samarbejde med skolen om at opfylde folkeskolens formål
§ 12 om valg af valgfag og henvisning til specialundervisning af længerevarende karakter
§13 om underretning om skolens syn på elevens standpunkt
§ 33 om undervisningspligten og forskellige måder at opfylde den på
§ 35 om forældrenes pligt til, at barnet opfylder undervisningspligten
§ 36-38 om indskrivning i skole og skolefritidsordning
§ 39 om elevens udeblivelse fra undervisningen
§ 42-44 om skolebestyrelsens sammensætning, valg og funktioner
§ 50 om hvilke ydelser kommunen kan kræve betaling for
§ 54 om forældrenes rettigheder i skolen
Friskoleloven
For De Frie Grundskoler gælder der særlige regler, som er indeholdt i friskoleloven. Disse skoler kan inden for friskolelovens rammer selv beslutte undervisningens form og indhold, blot den står mål med, hvad der er almindeligvis kræves i folkeskolen.
Skolerne afgør selv, hvilke elever de vil have på skolerne, og en elev kan bortvises, uden at skolen skal anvise anden skoleplacering. Du kan læse mere i lovbekendtgørelse nr. 764 af 3.7.2006 om friskoler og private grundskoler mv. på
Forvaltningsloven og offentlighedsloven
Forvaltningsloven behandler følgende hovedområder:
Kapitel 1: Lovens anvendelsesområde (§§ 1-2)
Kapitel 2: Inhabilitet (§§ 3-6)
Kapitel 3: Vejledning og repræsentation (§§ 7-8)
Kapitel 4: Partens aktindsigt (§§ 9-18)
Kapitel 5: Partshøring (§§ 19-21)
Kapitel 6: Begrundelse (§§ 22-24)
Kapitel 7: Klagevejledning (§§ 25-26)
Kapitel 8: Tavshedspligt m.v. (§§ 27-32)
Blandt områder af særlig relevans for brugere af Forældrerådgivningen kan nævnes
§ 3 om inhabilitet
§ 7 om forvaltningsmyndighedens pligt til at yde vejledning
§ 8 om at benytte bisidder eller lade sig repræsentere af andre
§ 9 om ret til aktindsigt
§ 19 om pligt til partshøring
§ 22 om pligt til at begrunde afgørelser, der ikke giver parten fuldt medhold
§ 25 om klagevejledning
§ 27 om tavshedspligt
§ 28 om videregivelse af fortrolige oplysninger
Offentlighedsloven behandler offentlighedens adgang til aktindsigt. Blandt områder af særlig relevans for brugere af Forældrerådgivningen kan nævnes:
§ 4 om ret til aktindsigt og egen-acces, dvs. adgang til at se oplysninger om sig selv
§ 5 om omfang af aktindsigt
§ 6 om notatpligt
§ 7 om undtagelse af interne arbejdsdokumenter
§ 12 om undtagelse af private oplysninger
Persondataloven
Lov om behandling af personoplysninger behandler brug af oplysninger i elektroniske registre. Af særlig relevans for brugere af Forældrerådgivningen er lovens afsnit III (kapitel 8-10) om registreredes rettigheder. Blandt andet kan følgende områder nævnes:
Kapitel 8 (§§ 28-30) om oplysningspligt over for den registrerede
Kapitel 9 (§§31-34) om den registreredes indsigtsret
Kapitel 10 (§§ 35-40) om den registreredes øvrige rettigheder
Serviceloven
Servicelovens afsnit II (kapitel 3-10) rummer bestemmelser om børn og unge. Blandt andet kan nævnes følgende områder af særlig relevans for brugere af Forældrerådgivningen:
Kapitel 3 (§§ 4-6) om kommunens ansvar og opgaver
Kapitel 4 (§§ 7-18) om dagtilbud til børn
Kapitel 5 (§§ 19-25) om socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge
Kapitel 6 (§§ 26-29) om økonomiske tilskud
Kapitel 7 (§§ 30-31) om personlig hjælp og ledsagelse
Kapitel 8 (§§ 32-57) om særlig støtte til børn og unge
Kapitel 9 (§§ 57a-62) om sagsbehandling ved foranstaltninger for børn og unge
Kapitel 10 (§§ 63-64) om private pasningsordninger
Hertil kommer § 108 om magtanvendelse og andre indgreb i børns og unges selvbestemmelsesret
Af speciel interesse kan være
§ 33a om tværkommunal underretningspligt om børn og unge med behov for særlig støtte
§ 35 om enkeltpersoners underretningspligt
§ 50 om kommunens undersøgelse af børns og unges behov for særlig støtte med forældrenes samtykke
§ 39 om kommunens undersøgelse af børns og unges behov for særlig støtte uden forældrenes samtykke
Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Unge med særlige behov har ret til en treårig ungdomsuddannelse.
Lov om ungdomsduddannelse kan findes på https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25361
Lov om undervisningsmiljø
Lov om undervisningsmiljø skal sikre undervisningsmiljøet i såvel offentlig som privat undervisning for elever. Den foreskriver en undersøgelse af miljøet mindst hvert tredje år.
Lov om undervisningsmiljø kan findes på
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=23705
Straffeloven
Straffeloven rummer bestemmelser om sager vedr. overgreb og vold. Straffeloven findes på https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2135
Særlige områder
Mange spørgsmål, der jævnligt stilles til Forældrerådgivningen, vedrører skolens undervisning, skole-hjem-samarbejdet, specialundervisning eller hvad man skal gøre, når man vil klage. Disse og en række andre aktuelle spørgsmål er belyst i det følgende, hvor der overalt er angivet www-adresser, som kan støtte ved videre søgning.
Hvad skal mit barn lære?
Der er bindende fælles nationale mål for, hvad børn skal lære i skolen i form af fagmål, centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og trinmål samt mål og bindende indholdsbeskrivelser for børnehaveklassen. Derudover er der vejledende læseplaner og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Når de lokale læseplaner og beskrivelser er endeligt godkendt af kommunalbestyrelsen, bliver også de bindende – og dermed fælles – for den enkelte skole eller for alle kommunens skoler. Du kan læse mere om emnet på http://www.faellesmaal.uvm.dk/index.html
Hvor mange timer skal mit barn have i skolen?
I bekendtgørelse nr. 1131 af 15.11.,2006 om undervisningstimetal i folkeskolen for skoleårene 2006/07-2010/11 samt efterfølgende skoleår kan du læse, hvor mange timer, der skal undervises i i de forskellige fag på hvert klassetrin. Du kan læse mere på https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25182 Elevplaner og evaluering
I juni 2006 blev der tilføjet et afsnit til loven om elevplaner. Det kan være relevant at sætte sig ind i for at sikre kvaliteten i undervisningen og et godt udbytte af skole-hjem samtalen. Bestemmelserne om elevplaner er fastsat i bekendtgørelse nr. 703 af 23.6.2006 om elevplaner. Den ligger på https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25101 Elevplanerne er en del af folkeskolens evalueringskultur.
Mit barn skal have karakterer
Fra august 2007 skal der gives karakterer i folkeskolen efter den nye 7-trinsskal, der har følgende trin:
12: For den fremragende præstation.
10: For den fortrinlige præstation.
7: For den gode præstation.
4: For den jævne præstation.
02: For den tilstrækkelige præstation.
00: For den utilstrækkelige præstation.
-3: For den ringe præstation.
Relationerne mellem den nye 7-trinsskala, den gamle 13-skala og den internationale ECTS-skala fremgår af følgende oversigt:
|
7-trinsskalaen
|
13-skalaen
|
ECTS-skalaen
|
|
12
|
13 og 11
|
A
|
|
10
|
10
|
B
|
|
7
|
9 og 8
|
C
|
|
4
|
7
|
D
|
|
02
|
6
|
E
|
|
00
|
5 og 3
|
Fx
|
|
-3
|
0
|
F
|
Obligatoriske nationale test
Folkeskolen skal udvikle sig og sikre kvalitet i undervisningen ved hjælp af evaluering og test. Der skal testes i følgende fag på nævnte klassetrin:
Dansk med fokus på læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin
Engelsk på 7. klassetrin
Matematik på 3. og 6. klassetrin
Geografi på 8. klassetrin
Biologi på 8. klassetrin
Fysik/kemi på 8. klassetrin
Folkeskolens afsluttende prøver
Folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse er fra skoleåret 2006-07 opdelt i tre kategorier:
De bundne prøvefag, som alle elever skal op i: Mundtlig og skriftlig dansk, skriftlig matematik, mundtlig engelsk og fysik/kemi.
Prøvefag til udtræk, hvor der hver gang udtrækkes to fag: Et fag blandt de humanistiske fag skriftlig engelsk, tysk/fransk, historie, samfundsfag, kristendomskundskab, og et fag blandt naturfagene skriftlig biologi og skriftlig geografi. Kommunen kan vælge mundtlig eller skriftlig prøve.
Frivillige prøver, valgfag, som eleven kan vælge at indstille sig til: Sløjd, håndarbejde og hjemkundskab samt tysk/fransk, hvor eleven kan vælge mundtlig og/eller skriftlig prøve.
Hertil kommer 10. klasseprøverne.
og
Fremme af god ro og orden
Hvis et barn udviser en adfærd, der gør det vanskeligt for de andre børn i klassen eller for barnet selv at modtage undervisning eller færdes på skolen, har skolen forskellige handlemuligheder. Du kan læse mere om, hvilke sanktioner skolen kan anvende i bekendtgørelse nr. 27 af 12.1.1995 om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen på https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=72895
Specialpædagogisk bistand
Et barn kan have brug for specialpædagogisk bistand for at gennemføre sin skolegang. Du kan læse om barnets rettigheder i bekendtgørelse nr. 1373 af 15.12.2005 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25013
Valg af uddannelse og erhverv
Når en elev går fra grundskolen til en ungdomsuddannelse, kan den unge og forældrene få vejledning i Ungdommens Uddannelsesvejledning. Du kan læse mere på Undervisningsministeriets hjemmeside Uddannelsesguiden på http://www.ug.dk
Hvornår kan mit barn få fri fra skole?
Forældre kan ofte have et ønske om at bede barnet fri fra skole. Det kan være en balancegang mellem vigtige familiemæssige omstændigheder og hensyn til barnets læring. Du kan læse mere om reglerne i bekendtgørelse nr. 822 af 26.7.2004 om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen på https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=24588
Hvad nu, hvis mit barn bliver sygt i længere tid?
Transport til og fra skole
Kommunen har i visse tilfælde pligt til at sørge for transport mellem skole og hjem, når skolen er barnets distriktsskole, eller når barnet går på den folkeskole, kommunen har henvist til. Kommunens befordringsforpligtelse gælder, når afstanden til skolen er:
2½ km for børnehaveklasse og 1.-3. klasse
6 km for 4.-6. klasse
7 km for 7.-9. klasse
9 km for 10. klasse
Har man valgt en anden skole end distriktsskolen i bopælskommunen, eller en skole i en anden kommune, er hverken bopælskommunen eller den kommune, skolen ligger i, forpligtet til at give fri befordring. Du kan læse mere om reglerne i bekendtgørelse nr. 25 af 10.1.1995 om befordring af elever i folkeskolen på https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=72890
Prøveaflæggelse i en privatskole
De frie grundskoler, der giver underisning på 9. klassetrin, aflægger folkeskolens afgangsprøver, med mindre skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne. Ved 10. klasse- prøverne skal skolerne stadig søge om prøveret, dvs. ret til at afholde 10. klasse-prøver, jv. folkeskolelovens § 18 stk. 3. Alle spørgsmål om prøverne følger folkeskolens regelsæt. Se ovenfor under Folkeskolens afsluttende prøver.
Må skolen videregive oplysninger om mit barn?
I persondataloven kan du læse om tavshedspligt og retten til at videregive oplysninger; se ovenfor. Drejer det sig om oplysninger fra en skole til en anden, kan du læse om det i § 6.
Hvornår har man underretningspligt?
Mange problemer i samarbejdet mellem skole og hjem ligger i et krydsfelt mellem skoleforvaltning og socialforvaltning. Derfor kan det være nyttigt med kendskab til serviceloven; se ovenfor. Den gør det muligt for myndighederne at undersøge en familie, skolen har indgivet underretning om, for at sikre, at et barn ikke lider overlast eller omsorgssvigt. Undersøgelsen kaldes en § 50 undersøgelse.
Hvad nu, hvis jeg vil klage?
Hvis der opstår problemer med samarbejdet, og det bliver nødvendigt at klage, er det vigtigt at kende forvaltningslovens bestemmelser om tidsfrister, klagevejledning, aktindsigt, retten til bisidder, tavshedspligt, inhabilitet mv.; se ovenfor.
Når det gælder klager over den vidtgående specialundervisning, er der nedsat et særligt klagenævn. Du kan læse mere herom i bekendtgørelse nr. 446 af 19.5.2006 om forretningsorden for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning på https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25093
Hvordan får jeg aktindsigt?
Enhver borger har ret til at få aktindsigt i sin sags dokumenter, jf. forvaltningsloven og offentlighedsloven; se ovenfor. Udgangspunktet for besvarelse af en aktindsigtsbegæring er, at myndigheden skal svare inden 10 dage, og hvis dette ikke er muligt, skal myndigheden, inden disse 10 dage er gået, give en begrundelse for, hvorfor der ikke er givet aktindsigt i sagen, jf. forvaltningslovens § 16, stk. 2, 2. pkt.
Hvordan får jeg en bisidder med?
Retten til at have bisidder med til et møde er beskrevet i § 8 i forvaltningsloven; se ovenfor.
Hvordan får jeg noget at vide om mit barns skolegang?
Skole-hjem-samarbejdet betegner et samarbejde mellem skolen og forældrene, der har forældremyndigheden for det pågældende barn, som principielt er undergivet forældremyndigheden, indtil det fylder 18 år.
Hvis elevens forældre har fælles forældremyndighed, fx fordi de er skilt eller separeret, må skolen kunne gå ud fra, at elevens forældre samarbejder om elevens skolegang. Skolen har derfor som udgangspunkt ikke pligt til at underrette begge forældrene særskilt om elevens standpunkt og andre forhold, hvor skolen tager kontakt til forældrene.
Med forældreansvarsloven er der i § 23 indført en bestemmelse om, at forældre, som ikke har forældremyndigheden, har ret til, hvis de beder om det, at få orientering om barnets forhold, herunder fx sociale aktiviteter, og til at få udleveret dokumenter herom. Forældre uden forældremyndighed kan også deltage i ovennævnte sociale aktiviteter. Skolen kan dog afslå det, hvis orienteringen og deltagelsen må antages at være til skade for barnet. Du kan læse mere herom i lov nr. 499 af 6.6.2007 Forældreansvarslov; se https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=32014
Hvilke regler er der for magtanvendelse?
Der må ikke bruges magt i folkeskolen, men alene ved børns ophold i institutioner beregnet til døgnophold for børn og unge, og kun når det er absolut påkrævet, jf. servicelovens § 123. Det samme gælder ved andre døgnophold uden for hjemmet, formidlet af kommunen eller politiet. Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes af institutionen til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet. Du kan læse mere i bekendtgørelse nr.893 af 9.7.2007 om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet; se https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20905
Børnekonventionen og menneskerettighederne
og om menneskerettighederne på
|